Byen brænder I

 

 

 

 

Eckersbergs maleri fra Ladegården af den brændende by efterlader umiddelbart et indtryk af at han nærmest opførte sig som krigskorrespondent fordi billedet er tegnet fra en position, hvor det engelske artilleri kunne beskyde København. Men ved at se nærmere på det kan man se at de engelske soldater i højre nederste hjørne holder pause, ryger pibe og snakker. Det er ikke sandsynligt at denne hyggestund har fundet sted samtidig med at artilleribeskydningen foregik.

Imidlertid er gengivelsen af Ladegårdsåen som løber ud i Peblingesøen, korrekt, så her er snarere tale om at selve kigget ind mod København er tegnet en fredelig dag, og ilden tilføjet senere.

Men det kunne have set sådan ud, og hvis Eckersberg virkelig på et tidspunkt har været ude ved de engelske batteristillinger, så har han da næsten opført sig som senere tiders krigskorrespondenter.

Ladegårdåen løber fra Damhussøen ud i Peblinge Søen, en af søerne omkring København.  Det er avlsgården 'Ladegården' fra 1620 som har givet åen navn; den lå omtrent dér, hvor Radiohuset ligger i dag*. Ladegårdsåen løber i dag under Københavns gader, det sidste stykke under Åboulevarden.

* Det oprindelige Radiohus ved Forum på Frederiksberg opført fra 1937 efter tegninger af Vilhelm Lauritzen.

 

 

 

Tilbage